5. jul. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

DR’s arkivtilbud Gensyn: Derfor mangler nogle afsnit af Huset på Christianshavn

Meyer og Flyttemand Olsen
Meyer og Flyttemand Olsen
Foto: DR
Det er langt fra alle afsnit af "Huset på Christianshavn", som man for tiden kan se på Gensyn.

Selv 55 år efter premieren skal der ikke meget mere end Steen Holkenov elskede kendingsmelodi til, før de fleste kan spore sig ind på ”Huset på Christianshavn”.

Siden 1970 har seerne kendt flyttemand Olsen, Karla, Emma, Tue, dyrehandler Clausen og ikke mindst Meyer fra den elskede tv-serie.

”Huset på Christianshavn” er blevet genudsendt et utal af gange, og hvis man ikke kan få nok, kan man helt gratis også finde serien på DR’s arkivtjeneste Gensyn.

Der er lavet 84 afsnit af serien, men for tiden kan kun finde afsnit 43-69 inde på tjenesten.

Det er der en god forklaring på, skriver DR. For ”Huset på Christianshavn” er omfattet af den arkivaftale, som DR har indgået med de organisationer, der repræsenterer de mange tusinde kunstnere og produktionsselskaber, der har bidraget til DR’s enorme arkiv i årenes løb.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

For nogle af programmerne gælder den regel, at de kun må være tilgængelige på Gensyn i 18 måneder ad gangen, og dette er netop årsagen til, at en del af ”Huset på Christianshavn” holder såkaldt pause fra Gensyn i juli måned.

Hvis man bare ikke kan få nok af serien, kan man glæde sig til, at der kommer flere afsnit på Gensyn den 1. august.

Mere om: