
Kongefamilien forlænger privat udlandstur

Sommeren er over os, og mange rejser ud af landet for at nyde solens stråler i varmere lande.
Kongefamilien er også i udlandet, oplyser kongehusets kalender over officielle programpunkter, eftersom dronning Margrethe står som rigsforstander.
I flere dage har det i kalenderen fremgået, at kronprins Christian var regent fra 6. juli til 13. juli.
Nu har farmor, dronning Margrethe, taget over – højst sandsynligt fordi Christian også er i udlandet.
Derudover står dronning Margrethe som rigsforstander frem til 15. juli, hvilket betyder, at kongefamilien har forlænget deres udlandsophold med et par dage.

Som rigsforstander vil dronning Margrethe kunne varetage forpligtelserne som statsoverhoved, når både kongen og kronprinsen er forhindret, fx under ophold i udlandet.
Det bliver typisk ikke meldt ud, hvor kongefamilien befinder sig under private udlandsophold, eller hvem der er med.
