19. jul. 2025
Af Majken Munk

Er der et DR-program, du savner? Nu kan du få dit ønske opfyldt

"Huset på Christianshavn", "Taxa" og "Lørdagshjørnet med Otto Leisner"
"Huset på Christianshavn", "Taxa" og "Lørdagshjørnet med Otto Leisner"
Foto: Ulla Voigt/ DR, Rolf Konow/ DR og DR
DR har stor succes med sit arkiv med et væld af gamle DR-udsendelser, men synes man, at ens favoritprogram mangler, kan man faktisk indsende et ønske om det.

Det er efterhånden kun et par år siden, DR oprettede sit arkiv med gamle udsendelser.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Dengang lød det, at DR ville opdatere det med jævne mellemrum.

Men der er også tidspunkter, hvor koncernen er nødt til at fjerne programmer fra Gensyn.

Senest meldte DR ud, at ”Matador” blev fjernet i en rum tid, og det kommer også til at ske med ”Huset på Christianshavn”.

DR har af rettighedsmæssige årsager ikke mulighed for at stille hele arkivet til rådighed.

Men det er ikke udelukket, at ens personlige favoritprogram kan ses på Genstart.

Det er måske de færreste, der ved det, men man kan faktisk indsende sine ønsker, hvis der er gamle DR-programmer, man gerne vil se på Gensyn.

Det afslører DR i en pressemeddelelse om en række nye programmer, der snart er at finde på Gensyn.

Snart kommer Søren Ryges udsendelser med brødrene Anders og Julius, lige som der også er flere afsnit med DR-ikonet Bamse på vej.

Derudover kan seere også glæde sig til at se en masse programmer med Piet van Deurs i spidsen.

Hvis du har et DR-program, du ville ønske, kom på Gensyn, kan du indsende dit ønske her.

Mere om: