3. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Dronning Margrethe er tilbage i det sønderjyske: Ankommer med Kongeskibet

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Kongeskibet vender retur til Søndeborg under dronning Margrethes private sommertogt.

I slutningen af juli lagde Kongeskibet Dannebrog til i Sønderborg i forbindelse med kongefamiliens ophold på Graasten Slot. Siden har det været på en tur rundt i Danmark, hvor kong Frederik og dronning Mary har besøgt de danske egne under årets sommertogt.

Nu vender kongeskibet så retur til Sønderborg, men det er med en anden kongelig passager.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det er dronning Margrethe, som i disse dage er på et privat sommertogt.

Det bekræftede kongehuset tirsdag til BILLED-BLADET.

Selv om det er et privat ophold ombord på kongeskibet, så kombinerer dronningen det med sine kongelige opgaver, og når hun onsdag besøger Dansk Gigthospital i Sønderborg, er det altså med kongeskibet som transportmiddel.

Ifølge SøndeborgNYT lægger kongeskibet til kl. 11, og her vil det blive liggende indtil kl. 16.30, hvor det sejler videre.

Kongehuset oplyser ikke, hvor længe dronningens private sommertogt varer, men på onsdag i næste uge afsluttes kongeskibets sejlsæson. Det sker, når kongeparret går officielt i land fra Dannebrog ved Nordre Toldbod i København. Senere på dagen markeres afslutningen ved en Strygemiddag på Amalienborg for kongeskibets officerer.

Mere om: