24. okt. 2025
Af Sofie Nymand

Carina Bergfeldt har sit eget talkshow i Sverige: Her er hendes kendte danske mand

Carina Bergfeldt fra SVT
I fire år har Carina Bergfeldt haft sit eget talkshow på SVT. Privat danner hun par med en dansk mand, der også dukker op på skærmen.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Den svenske stjernejournalist får besøg af skuespillere, store personligheder og kongelige i sit talkshow. Men når hun ikke er på skærmen, foretrækker hun tiden med sin danske mand og deres fælles søn.

Fredag begynder en ny sæson af det svenske talkshow ”Carina Bergfeldt”.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Showet er opkaldt efter dets vært, som byder gæster med interessante livsfortællinger velkommen i sofaen. Det er blandt andre skuespillere og prominente svenske personligheder, og senest også Norges prinsesse Märtha Louise, hvis besøg skyder den nye sæson i gang fredag den 24. oktober.

45-årige Carina Bergfeldt er en prisvindende svensk journalist, som blandt andet har gjort sig bemærket for sin skildring af massakren på Utøya – en reportage hun 2012 vandt journalistprisen som ”Årets fortæller” for. I 2021 fik hun så sit eget talkshow på hovedkanalen.

Gift med dansk skærmtrold

Når hun ikke sidder på skærmen, foretrækker hun tiden sammen med sin familie. Privat er hun mor til fem-årige Hamilton, og så er hun dansk gift.

Annonce

Carina Bergfeldt har nemlig fundet kærligheden i sin skandinaviske kollega Jesper Zølck. Og det gjorde hun med lidt hjælp fra sin danske veninde, Stéphanie Surrugue.

Det var nemlig Stéphanie Surrugue, som i sin tid introducerede den svenske journalist for danske Jesper. Og hun kom også til at spille en stor rolle, da parret i 2019 sagde ja til hinanden.

Annonce

Surrugue bandt sløjfen

Det var nemlig nærliggende for parret, at den person, som havde ført dem sammen, også skulle vie dem. Og derfor bandt Stéphanie Surrugue en smuk sløjfe på sine venners kærlighedshistorie ved at forestå vielsen.

STOCKHOLM 20210827 Carina Bergfeldt med sällskap kommer till Kristallengalan 2021 på Cirkus i Stockholm på fredagen. Foto Jonas Ekströmer / TT kod 10030
Carina Bergfeldt og Jesper Zølck i 2021.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Carina Bergfeldt og Jesper Zølck har base i Stokholm, hvor de bor med deres fælles søn, Hamilton, og hvorfra Zølck dækker de nordiske lande som korrespondent for TV 2.

Mere om: