Annonce
19. dec. 2025
Af Lærke Valentin

Denne konsekvens får det, hvis kronprinsesse Mette-Marit kommer på venteliste til lungetransplantation

Kronprinsesse Mette-Marit har snakket åbent om sin lungesygdom.
Kronprinsesse Mette-Marit har snakket åbent om sin lungesygdom.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Den norske kronprinsesse er ikke på venteliste til lungetransplantation endnu, men hvis det sker, får det stor konsekvens for hendes kongelige pligter.

Nyheden om Mette-Marits forværrede tilstand har ramt mange nordmænd hårdt.

Norske tv-stationer og andre medier har været på gaden og snakke med borgere, som er utrolig triste over nyheden.

Borgernes tanker går til kronprinsessen, som de håber at se og ønske god bedring i fremtiden.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Hvis Mette-Marit bliver skrevet på venteliste til en lungetransplantation, så skal hun da også holde sig tæt på hjem i Norge.

I et pressemøde fredag formiddag sendte NRK live fra Rikshopspitalet i Oslo, hvor Mette-Marits læge, Are Martin Holm, der er overlæge ved lungeafdelingen på Rikshospitalet, udtalte sig.

Her blev det understreget, at Mette-Marit endnu ikke er skrevet på venteliste, men muligheden ligger i overvejelserne - og hvis det sker, kan det få konsekvenser for hendes kongelige pligter.

Annonce

Skal blive tæt på hjem

Når en person et sat på venteliste, skal vedkommende i praksis altid være tilgængelig til at komme til hospitalet med kort varsel.

En lungetransplantationskal sker nemlig ofte med yderst kort varsel.

Fakta

Kronprinsesse Mette-Marits sygdomsforløb

Kronprinsesse Mette-Marit kunne i 2018 dele den triste nyhed, at hun lider af den kroniske sygdom lungefibrose.

Lungefibrose er en sjælden kronisk lungesygdom, hvor lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Det sker, fordi der danner sig arvæv i de små lungebærer.

Sygdom har ved flere lejligheder sat begrænsninger for, hvad kronprinsessen har kunnet deltage i, da sygdommen påvirker både åndedræt og energiniveau.

I oktober 2025 gennemførte kronprinsesse Mette-Marit en måneds lungerehabilitering, og vendte stærkt tilbage til flere officielle opgaver.

I december blev det så offentliggjort, at kronprinsessens tilstand er forværret, og at hendes læge går med tanker om at skrive hende på venteliste til lungetransplantation.


Kronprinsesse Mette-Marit vil derfor formentlig ikke kunne deltage i besøg til udlandet eller andre besøg, som kræver, at hun er for langt væk fra hospitalet.

Annonce

Lungefibrose, som Mette-Marit lider af, har desværre også stor indvirkning på kronprinsessens energiniveau og åndedræt, så det er dog heller ikke sikkert, at hun ville kunne overkomme lange rejser eller store opgaver.

Mere om: