
Læs også
“Jamen, kæreste ven”: Dronning Margrethe langt fra imponeret af kong Frederik i sjov video

Danskerne kan opleve en dronning Margrethe på slap line i ny julevideo, som kongehuset har delt mandag.
Her ser man hende flette julehjerter med kong Frederik og fyre skarpe og sjove bemærkninger af undervejs.
Blandt andet i begyndelsen af videoen, hvor hun stadig er i gang med at klippe i skabelonen.
- Jeg ved godt, det kommer til at tage lang tid, men så må de bare klippe, ikke? kommer det tørt og roligt fra dronningen til kameramanden, der filmer den hyggelige seance.
Det er tydeligt, hvor afslappet og godt dronningen befinder sig i selskab med både kameramanden og kong Frederik under optagelserne på Fredensborg Slot.


