Annonce
27. jan. 2026

Samuel er den yngste nogensinde i Kærlighed hvor kragerne vender: Aldersforskellen kan blive for voldsom

Samuel er den yngste deltager i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel er den yngste deltager i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Kaspar Wenstrup og Anders Brohus/TV 2
Annonce
Med sine bare 22 år er Samuel den yngste nogensinde i "Kærlighed hvor kragerne vender". En del af bejlerne er noget ældre end ham.

”Kærlighed hvor kragerne vender” er tilbage på TV 2, og denne gang er det Djursland, der er omdrejningspunkt for datingprogrammet.

Samuel Bruus Hald er en af de fire medvirkende singlefyre, og med sine bare 22 år er han den yngste nogensinde. Ikke bare i denne sæson, men i alle syv sæsoner.

Alder er ikke bare et tal

Han er ikke blot yngre end de tre andre mænd, men han er også yngre end en del af de kvinder, der har tilmeldt sig programmet for at date blandt andre ham.

- Jeg kan ikke lide, at folk siger, alder bare er et tal. Det kan også blive for voldsomt, siger Samuel om aldersforskellen til en partner.

- Om man er moden, kommer an på, hvor man er i sit liv. Jeg kender 27-årige, der ikke er kommet videre fra, hvordan de var i gymnasiet, og jeg kender 19-årige med fuldtidsarbejde, som kunne være 30.

I programmet ser man ham blandt andet være på date med Nanna, som fortæller, at hun er 31.

Flere af dem Samuel var på speeddate med i "Kærlighed hvor kragerne vender", er en del ældre end ham.
Flere af dem Samuel var på speeddate med i "Kærlighed hvor kragerne vender", er en del ældre end ham.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Abonnement på BILLED-BLADET

- Så længe man kan snakke sammen, og man har noget til fælles, så er det ikke et problem for mig, hvis der er et aldersspænd. Men set i bakspejlet, når jeg ser det igen, er ni år alligevel lidt meget. Men det var ikke noget, jeg lagde vægt på i programmet eller nu, understreger Samuel.

Ikke for sjov

Netop hans unge alder har betydet, at han har været nervøs for, om folk ville mene, han havde meldt sig til programmet for sjov.

Annonce

- Jeg er kun 22 og den yngste, der har været med, og folk jeg ikke har talt med før, har spurgt, om jeg gjorde det for sjov. Jeg tror, når man ser det, at man finder ud af, det ikke er tilfældet, siger Samuel, der trives bedst, når han er i et forhold.

- Jeg havde været single i cirka et år, da optagelserne startede. Det er ikke superlænge, men jeg har altid fungeret bedst, når jeg er i et forhold. Sommeren efter bruddet var ikke det sjoveste. Jeg følte mig ikke til rette i det. Det er ikke fordi, jeg ikke har kigget mig omkring, men der var ikke nogen i nærområdet, siger Samuel, der til gengæld sagde ja til at prøve lykken i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, der blev optaget i september.

Mere om: