ibi makienok

Alle artikler om ibi makienok

Om Ibi Støving

Ibi Katrine Støving er født 2. februar 1975 i Aarhus er en dansk model, skuespiller, tv-vært og sangerinde. Ibi Støving har tidligere været balletdanser på Det Jyske Balletakademi i Aarhus. Efter studentereksamen fra Randers Statsskole i 1995 uddannede hun sig til skuespiller på Stella Adler Academy of Acting i Hollywood. Hun har desuden været fotomodel, rejseskribent for Jyllands-Posten, designerassistent i Los Angeles og forfatter til bøger om madlavning efter blodtype. Hun var med i den kortlivede pigegruppe Milc, der i 2002 udgav singlen "Feel So Good". De senere år har hun hovedsageligt koncentreret sig om at skrive sange og producere musik.

Efter vielsen med Simon Makienok den 6. september 2014 i Holmens Kirke, skiftede Ibi navn til Ibi Makienok.

I 2005-2007 var Ibi Støving vært på 3 sæsoner af Paradise Hotel på TV3. I den forbindelse sang hun titelmelodien "My Paradise" til tredje sæson i 2007. Hun har bl.a. medvirket i filmen Portland af Niels Arden Oplev og den canadiske film Aurum af James Barclay. Ibi var vært på Aquadorable 2009 – Natural Beauty Contest. Ibi var også vært på Boligprogrammet Velkommen Hjem sæson 1 og 2 og Brystgalla 2009, 2010 og 2011, "Ånderne Vender Tilbage" sæson 1 og 2, samt "4 Bryllupper" – også på Tv3. I 2011 tog hun springet fra TV3 til TV2, hvor hun først lavet Weekend Weekend og siden hen GO' Morgen Danmark og programmet "Hvem Bor Hvor". I 2012 var hun chefredaktør på Miinto.dk og modtog i 2013 en iværksætterpris for Bedste Marketingskampagne på nettet. Ibi modtog også prisen som Bedste Kvindelige TV Vært i 2013. Privat har Ibi Støving tidligere været forlovet med René Dif, som i september 2003 blev dømt for vold mod hende. Senere dannede hun par med sangeren Alex Ambrose. Hun har sammen med fodboldspilleren Tobias Grahn sønnen Anakin fra 2008. [5] Parret gik fra hinanden i august 2009. Og nu danner hun par med Simon Makienoksom, der til daglig spiller fodbold i Brøndby IF. Parret blev forlovet i 2014.

Kilde: Wikipedia