15. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kevin Magnussen blev far før tid

Kevin Magnussen
Kevin Magnussen
Foto: Aller Foto
For racerkøreren Kevin Magnussen er året begyndt på den smukkeste måde. Han er blevet far for første gang.

Kevin Magnussen har fart på, når han suser af sted på racerbanen, men de seneste dage har han taget den helt med ro sammen med sin kone Louise og deres nyfødte datter.

Kevin Magnussen jubler

I mandags blev Kevin og Louise nemlig forældre til en lille pige, der blev født lidt før termin.

Louise og Kevin Magnussen
Louise og Kevin Magnussen
Foto: Lars H. Laursen

Det afslørede Kevin på de sociale medier.

- I mandags mødte jeg mit livs kærlighed, da Louise og jeg bød vores lille velkommen til verden, lyder det fra Magnussen, der fortsætter.

- Sikke en fantastisk følelse det er at blive forælder, skriver han og fortæller herefter, at datteren Laura er født syv uger for tidligt.

Blev på hospitalet

Derfor er familien blevet på hospitalet for at være helt sikre på, at lille Laura er er sund og stærk, før de stolte forældre kan tage hende med hjem.

Kevin nyder dagen i dag med Louise og lille Laura, før han i morgen, lørdag, tager af sted til USA.

Ræs i USA

Ifølge Kevin selv bliver det svært at rive sig løs fra familien, men han skal til USA for at give den gas på Daytona-banen i Florida, hvor han skal køre en testweekend som optakt til den nye sæson i den såkaldte IMSA-serie.

Læs mere om: