6. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sygdomsramt Pernille Blume: Skal have testet lunger og hjerte

Pernille Blume
Pernille Blume
Foto: Lars H. Laursen
For Pernille Blume har den seneste tid som svømmer været præget af høj bølgegang og masser af modvind.

Danmarks hurtigste kvindelige svømmer Pernille Blume har været gennem en hård tid med skader, og nu har hun så også været ramt af en barsk omgang corona.

Pernille Blume har haft det svært

Blume har været ked af ikke at kunne holde formen ved lige, men nu har hun det endelig bedre, skriver hun ifølge Belingske på sin Instagram-profil, hvor hun også kommer ind på, at det har været en hård omgang, som har varet ganske længe.

For Pernille har det været meget op og ned, og nogle dage har været gode, mens andre har været ret modbydelige.

Tester helbredet

Pernille Blume, der bor og træner i Frankrig, er lige nu i Danmark for at få lavet et sundhedstjek.

- Jeg skal have lavet nogle test af mine lunger og mit hjerte, siger en trods alt glad Pernille Blume, der håber, at prøveresultaterne er gode.

Skal forsvare sin guldmedalje

Inden hun blev ramt af coronavirus klarede hun i marts OL-kravene og er nu kvalificeret til Legene i Tokyo i Japan.

Pernille Blume håber på at finde storformen, så hun til sommer med succes kan forsvare sin olympiske guldmedalje fra OL i Rio de Janeiro i Brasilien i 2016 i 50 meter fri.

Læs mere om: