14. mar. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Alene i vildmarken: Nu har Mettes toårige datter fået sin ødemarksgave

Mette Mortensen
Foto: Peter Grosen
Torsdag aften viste Mette Mortensen fra "Alene i vildmarken" igen overskud, da der var tid til at snitte.

Spændingen stiger i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor Falkemanden, Mads og Mette kæmper om at holde længst ud i den norske ødemark.

I efterhånden mange uger har deltagerne haft masser tid for sig selv, og den har Mette Mortensen blandt andet udnyttet til at snitte i.

Mette Mortensen snittede løs

- Jeg tog en beslutning hjemmefra: Hver dag skal have værdi. Da hytten var færdig, skulle jeg finde en anden værdi end at bygge. Jeg har en kniv med, og jeg kan snitte. Det var min plan at snitte lette ting, for jeg skal passe på mine fingre, ellers kan jeg risikere at skulle hjem, fortalte Mette Mortensen for nylig til BILLED-BLADET.

Første vandrestav

I torsdagens afsnit kunne seerne for alvor se Mette Mortensens snittefærdigheder. Hun lavede blandt andet en flot vandrestav til datteren Aviaja. Og hendes navn blev sirligt snittet ind i træet.

Nu har Aviaja fået sin flotte vandrestav. Det viser Mette Mortensen i et opslag på sin Facebook-side, hvor hun har delt et kært billede af sin to-årige datter.

- En lille pige med sin første vandrestav, skriver seje Mette Mortensen til billedet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.

Lille Aviaja har et godt fast greb om vandrestaven og ser ud til at være mere end klar til at tage den i brug.

Aviaja
Foto: Privat

Mere i denne uges BILLED-BLADET

Læs meget mere om Mette Mortensen, Falkemanden og de andre seks andre deltagere i BILLED-BLADET nr. 11, der er på gaden torsdag.

Læs mere om: