5. feb. 2021
Af Stine Ramlyng

Her er den nye vært på Kender du typen

Flemming Møldrup, Mads Steffensen og Anne Glad.
Flemming Møldrup, Mads Steffensen og Anne Glad.
Foto: Conny Kaalund O'Carroll/DR
Nu er det ganske vist. Mads Steffensens afløser er fundet til programmet "Kender du typen?". Og for især yngre seere vil hendes ansigt vække genkendelse.

Mads Steffensens værtsrolle i "Kender du typen?" overtages nu af den tidligere børnevært på "Ultra Nyt" Anna Lin. Nogle seere stødte måske allerede på hende i december, hvor hun julehyggede med Timm Vladimir i programmet 'Det magiske juleværksted'.

Anna Lin startede sin karriere på DR’s talenthold, der også tidligere har udklækket en række af DR's mest markante personligheder, som Andrea Elisabeth Rudolph, Mikael Bertelsen, Simon Jul, Iben Maria Zeuten, Frederik Cilius og Julie Rudbæk. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Fra børne-tv til voksen-tv

Og ligesom Sofie Linde, Jacob Riising og Mikkel Kryger og mange andre har gjort det før hende, tager Anna Lin nu skridtet fra at være børnevært i DR til også at skulle lave mere bredt tv til hele familien, når hun afløser Mads Steffensen, der valgte at stoppe som vært i DR ved årsskiftet. Et skridt, hun glæder sig meget til at tage.

- Det er så vildt at få lov til blive vært på et af mine egne yndlingsprogrammer, der har fulgt mig gennem hele livet. Det er nogle store sko, jeg skal udfylde, så det bliver med stor ydmyghed, at jeg skal invitere seerne med ind i kendte danskeres hjem. Og jeg glæder mig så meget til at grine med Anne og Flemming og komme til selv at lære en masse om danskernes livsstil, siger Anna Lin.

https://imgix.billedbladet.dk/annalin.jpg
Anna Lin
Foto: DR

Og den nye vært på programmet bliver modtaget med glæde af de to livsstilseksperter Anne Glad og Flemming Møldrup.

- Anna Lin er et dejligt frisk pust, som jeg tror vil komme med en masse god energi til programmet. Og så er hun virkelig nysgerrig på livsstil og tendenser, siger Anne Glad.

Den anden halvdel af ekspert-makkerparret, Flemming Møldrup, supplerer:

- Er det rigtigt?! Det glæder jeg mig til.

https://imgix.billedbladet.dk/dr_.jpg
Anna Lin og Jacob Riising er værter på MGP 2021 den 27. februar.
Foto: DR

Læs mere om: