11. aug. 2021
Af Stine Ramlyng

Maria fra Fanget i et farligt forhold: Sådan går det hende i dag

Maria Kronholm
Maria Kronholm
Foto: Gregers Overvad
Maria Kronholm, der stod frem med sin barske historie i TV 2-programmet "Fanget i et farligt forhold" tirsdag aften, er i dag et helt andet - og godt - sted i sit liv med kæresten, den tidligere Gift ved første blik-deltager, Michael Sommer.

Maria Kronholm var fanget i et forhold med fysisk og psykisk vold gennem et et år. Det har haft store konsekvenser for forholdet til den nuværende kæreste Michael Sommer, fordi fortiden stadig hjemsøger hende.

Det fortalte parret om i den barske tv-dokumentar "Fanget i et farligt forhold", der blev vist på TV 2 tirsdag aften.

I dag er Maria heldigvis et helt andet - og langt bedre - sted i sit liv.

- Jeg føler Michael og jeg sammen er blevet stærkere for hver dag, og vores kærlighed til hinanden gør, at vi kom igennem det helt utroligt svære, som især var i starten af vores forhold, hvor jeg lige skulle lære at “være mig igen.

Michael elsker mig ubetinget

- Michael elskede mig fra starten, så ubetinget og med så meget omsorg, at jeg langsomt begyndte at kunne hele igen. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Jeg er ved at være klar til at kunne gå helt igang igen, med min forretning som smykkedesigner, og her støtter Michael mig også meget - selv om han selv har meget, fortæller Maria Kronholm til BILLED-BLADET.

Brylluppet blev udsat

Parret skulle have været gift efter et romantisk frieri, men brylluppet blev udsat på grund af corona.

- Brylluppet udsatte vi da anden bølge af Corona kom, da vi ikke turde risikere noget skulle aflyses. Men vi har valgt at vi skal giftes næste år den 24. juli med en vielse på vores gård med hestene og smukke dekorationer, hvor der efterfølgende vil være fest på Dragsholm Slot, fortæller Maria Kronholm.

Se parrets flotte hus her:

GALLERI: Gift ved første blik Michael Sommer har købt hus (Foto: Privat)

Ser lyst på fremtiden

Det har hjulpet Maria Kronholm og Michael Sommer at være ærlige over for hinanden og se fortiden i øjnene – sammen.

Og nu ser de altså også fremtiden i øjnene. Sammen.

Læs mere om: