Matadors frk. Hollenberg og hendes kendte mand sætter sommerhuset til salg
”Av, min arm!” lød det fra Frk. Hollenberg i ”Matador”. Den storrygende barneplejerske og stuepige med skiftende kærester blev spillet af Christiane Rohde, som også havde gang i skuespillet efter ”Matador”.
I 25 år har hun og ægtemanden, kunstneren Per Arnoldi, haft en lille perle på Fanø: Et fredet hus, hun arvede efter sin far, teaterchefen Henning Rohde.
Men det er nu slut, skriver Se og Hør.
Den 78-årige Christiane Rohde og 81-årige Per Arnoldi har sat den stråtækte sommerbolig fra 1770 i Sønderho til salg, og prisen lyder 6.995.000 kr., skriver mediet.
Med til boligen på 157 m2 hører et separat gæstehus, skriver ejendomsmægleren E. Dam Jensen på boligannoncen.
Sommerboligen, hvis grund er på hele 19.379 m2, har udsigt til Ribe Domkirke og består af en hovedbygning med tilhørende 1. sal.
Se boligen ved at klikke her.