27. nov. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 0-Stephanie vil tabe sig: Sådan gør jeg

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20191125_lhl1224.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Stephanie Siguenza fortalte for nylig, at hun modtog beskeder fra folk, der kommenterede hendes vægt, men det er ikke årsagen til, at hun nu er ved at tabe sig.

19-årige Stephanie fra "Årgang 0" har fuld fart på livet, og foruden arbejdet som vikar er hun og kæresten Jeff i fuld gang med at ombygge den lejlighed, som de flytter ind i lige om lidt.

Stephanie har tabt 2,5 kilo

Og det arbejde er en del af årsagen til flere forandringer hos Stephanie. Hun har nemlig tabt sig 2,5 kilo.

- Jeg tror måske, det har været noget med at tænke mere over, hvad man gjorde og spiste. At skære ned på en masse sukker, og nu hvor vi har arbejdet i lejligheden bevæger man sig også mere.

- Det er en blanding af, man tænker sig lidt om, og at man selvfølgelig også bevæger sig lidt, fortalte hun, da hun mandag var med til TV 2 Charlie's "Året der gak".

https://imgix.billedbladet.dk/20191125_lhl1247.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Stephanie så satireshowet sammen med blandt andet kæresten Jeff.

Stephanie er motiveret

Og Stephanie drømmer om at smide flere kilo, men det har ikke noget at gøre med, at folk kommenterer hendes udseende på de sociale medier.

- Jeg vil gerne tabe mig endnu mere, for jeg ved godt, jeg er blevet lidt stor. Men jeg har heller ikke lyst til at gøre det på andre folks præmisser, og fordi de siger: "Nu skal du gøre det, fordi du ser tyk ud." Jeg vil hellere gøre det, fordi jeg selv føler mig motiveret og har overskuddet og lysten til at gøre det på min måde, forklarede Stephanie, som i mange år er blevet fulgt at mange danskere i "Årgang 0".

Gensyn med Årgang 0 til januar

Programmet sluttede i begyndelsen af 2019, men i det nye år kan man glæde sig til et gensyn med Emma, Christian, Rachel og Stephanie i nogle nye portrætprogrammer, der også indeholder nye optagelser.

Se eller gense de dejlige billeder af de skønne unge mennesker fra "Årgang 0" i galleriet herunder.

GALLERI: Skønne Årgang 0-minder (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: