9. nov. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Christian fra Landmand søger kærlighed: Sådan går det med kærligheden nu

Christian
Christian
Foto: TV 2
Kemien var der ikke mellem Christian og Lea fra "Landmand søger kærlighed", men til gengæld har han fundet en anden kæreste.

De sidste 13 tirsdage har TV 2 blændet op for ”Landmand søger kærlighed”, og i aften blev sidste afsnit i denne omgang sendt.

Her blev det endelig afsløret, hvordan det er gået de resterende landmænd og deres bejlere.

Droppede romantisk weekend

Christian og Lea skulle have været på romantisk weekend, men som man kunne se i programmet, kom de aldrig af sted.

- Der var bare ikke den kemi, vi havde håbet på, forklarer Christian.

Til gengæld kunne han i programmet løfte sløret for, at han er begyndt at se en anden kvinde.

Fælles fremtidsdrømme

De to ses stadig, og i dag er Christian og kvinden blevet kærester.

- Hun er glad for natur, og vi kan lave nogle fælles aktiviteter sammen. Vi har nogle fælles drømme for fremtiden og har det sjovt sammen, fortæller landmanden.

Selvom det ikke lykkedes ham at finde kærligheden på tv, har hans medvirken gjort en kæmpe forskel, og det har været medvirkende årsag til, at han har fundet sammen med sin nye kæreste.

- Jeg synes, jeg har udviklet mig meget personligt. Jeg kan ikke rigtig sige på hvad måde, men jeg er blevet bedre til at være i det, jeg er i, og tage tingene som de kommer. Hende jeg har fundet sammen med, siger også, at den udvikling jeg har været igennem, har gjort, at tingene fungerer for os nu, fortæller Christian, der ikke er sikker på, at de havde fundet sammen, hvis det ikke havde været for hans medvirken i ”Landmand søger kærlighed”.

Han og den nye kæreste kendte hinanden i forvejen, men det er altså først nu, at det har udviklet sig til mere. Og det skyldes, at de begge er et andet sted i deres liv nu.

Nu ser parret frem til, at de kan leve som et almindeligt kærestepar og ikke hele tiden skulle forholde sig til, at Christian også er med i et datingprogram.

- Det har været sjovt at være med, men jeg glæder mig til at få min almindelige dagligdag tilbage. At vi kan tage steder hen uden at blive genkendt og leve som et almindelige kærestepar, lyder det fra landmanden.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_blu_tv_2_1_2_1.jpg
Lea og Christian
Foto: Blu/TV 2

Læs mere om: