Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan har Mathias og Anne det nu

Anne og Mathias fra "Kærlighed hvor kragerne vender"

Anne og Mathias fra "Kærlighed hvor kragerne vender"

Foto: Anders Brohus/TV 2
I sidste afsnit ender Mathias og Anne med at stoppe med at ses. De indså begge to, at de var for forskellige.

Onsdag blev det sidste afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender” sendt på TV 2.

Kærligheden fandt 34-årige Mathias Hangaard ikke med Anne Kristiansen, 31, som han valgte at tage på romantisk date med.

Det gik op for dem, at der var alt for store forskelle på deres to personligheder.

Holdt kontakten

Før genbesøget i programmet skulle optages, havde Mathias besøgt Anne i Aalborg og allerede der, stod det klart, at det ikke gik imellem dem.

- Vi forsøgte at holde kontakt, men måske skulle jeg have givet mere af mig selv. Jeg var oppe og besøge Anne i Aalborg, men vi indså ret hurtigt, at vi var for forskellige, siger Mathias.

Selv om det i programmet ser ud som om, at det først er der, Anne beslutter sig, så var det noget, de havde talt om inden optagelserne.

Mathias og Anne taler dog stadig sammen som venner.

- Vi holder hinanden opdateret. Anne er en fantastisk pige. Der er sgu kun gode ting at sige om hende, siger han.

Ikke være os

Da optagelserne af farvelscenerne sluttede, blev Anne hos Mathias og så var de sammen med Jonas og Camilla den aften.

Efterfølgende holdt de fin kontakt.

Anne Kristiansen fortalte Mathias i sidste program af "Kærlighed hvor kragerne vender", det ikke skulle være de to. 
Foto: Privat

Anne Kristiansen fortalte Mathias i sidste program af "Kærlighed hvor kragerne vender", det ikke skulle være de to. 

- Mathias var rigtig god til at skrive, og han kom også til Aalborg og besøgte mig et par timer. Der var bare ikke rigtig nogle følelser, siger hun.

Så allerede derefter tog de en snak om, at det ikke gik.

- Vi var alt for forskellige. Det skulle ikke være os. Det snakkede Mathias og jeg om inden genbesøget, siger hun.

Klar til kærlighed

Siden optagelserne sluttede i oktober 2020 har hverken Mathias eller Anne fundet en kæreste.

- Lige nu er jeg single, siger Mathias og understreger, at han er klar til ny kærlighed:

- Jeg er hundrede procent klar til det.

Anne er også fortsat single efter programmet. Men selv om hun ikke har fået kærlighed ud af deltagelsen, har det betydet en hel del for hende.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Det er som at springe ud fra 10 meter vippen, og jeg er vokset så meget af at have været med. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle melde mig til et datingprogram, Mathias’ video var den eneste årsag, men jeg ville ikke have været den oplevelse foruden, siger hun.

Læs mere om "Kærlighed hvor kragerne vender" i denne uges BILLED-BLADET.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden