15. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Før kampen mod Skotland: Schmeichel og Hjulmand er følelsesmæssigt berørte

Kasper Schmeichel og Kasper Hjulmand
Kasper Schmeichel og Kasper Hjulmand
Foto: Mikael Rieck
For fodboldlandsholdets målmand Kasper Schmeichel og hans medspillere samt træner Kasper Hjulmand har optakten til aftenens VM-kvalifikationskamp mod Skotland været præget af de helt store følelser.

Det har for mange af de danske fodboldlandsholdsspillere og for træner Kasper Hjulmand været en meget følelsesladet optakt til aftenens VM-kvalifikationskamp mod Skotland på et fyldt Hampden Park i Glasgow.

Landskampen er den sidste i VM-kvalifikationen, og den runder et helt vildt landsholdsår af.

Et år som har budt på både op- og nedture, og som har berørt alle spillere, trænere og ledere meget.

Schmeichel og Hjulmand tænker på Høgh

Den seneste tid er det specielt målmandstræner Lars Høghs kræftsygdom, der har har ramt spillere og trænere omkring landsholdet.

Lars Høgh er umådeligt populær, elsket og respekteret af alle omkring herrelandsholdet.

Høghs sygdom, der er terminal, er noget, som har fået holdet til at dedikere de seneste VM-sejre på banen til Lars, der var i Parken, da Danmark fredag slot Færøerne 3-1.

Lars Høgh og familien besøgte træningslejren

Dagen efter sejren i Parken var Lars Høgh sammen med sin kone Tine og datteren Josefine Høgh og svigersønnen Lasse Sjørslev i Helsingør for at hilse på landsholdet i deres træningslejr forud for kampen mod Skotland i Glasgow i aften.

Besøget lørdag gjorde et kæmpe indtryk på Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Kasper Hjulmand og alle andre på Danmarks måske stærkeste herrelandshold nogensinde.

Høgh betyder meget for Kasper

- Det betød utrolig meget for os alle, at Lars Høgh var i Parken og havde overskud til at besøge os i lejren lørdag, siger Kasper Schmeichel ifølge Ekstra Bladet, og Schmeichel fortsætter.

Kasper Schmeichel og Lars Høgh
Kasper Schmeichel og Lars Høgh
Foto: Ritzau/Scanpix

- Lars er en kæmpe del af mit liv og ikke mindst mit fodboldliv, lyder det blandt andet fra Schmeichel.

Læs mere om: