21. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sjove billeder: Gravid Johanne Schmidt i vildt samarbejde med D-A-D

Johanne Schmidt-Nielsen og Jesper Binzer
Johanne Schmidt-Nielsen og Jesper Binzer
Foto: Red Barnet
D-A-D og Red Barnet har lanceret et nyt og vildt samarbejde. Overskuddet går til Red Barnets arbejde for udsatte børn. I anledning af det nye projekt mødtes Johanne Schmidt-Nielsen og Jesper Binzer til sjov fotosession.

Danmarks seje rock-konger fra D-A-D er gået sammen med Red Barnet anført af den gravide generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen om at få lavet en cool t-shirt, der bliver solgt til fordel for udsatte børn.

Anledningen er Fars dag den 5. juni.

Gravid Johanne Schmidt Nielsen er glad

Samarbejdet er netop blevet skud i gang med en sjov fotosession, og både voksne og børn kan trække i t-shirten.

- Børn er vores guld, og hvis du kan slippe lidt af dit guld, så er her da den perfekte mulighed. Alle børn skal have det godt, og nu hvor overskuddet fra denne t-shirt bidrager til Red Barnets vigtige arbejde, kan vi som orkester kun bakke 110 procent op om det, lyder det fra Jesper Binzer, forsanger i D-A-D og Red Barnets ambassadør.

- Det er sådan et fint samarbejde, og vi er glade for, at et ikonisk rockband som D-A-D vil hjælpe med at sætte fokus på vores arbejde og samle penge ind til udsatte børn, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, der så ekstra godt ud i den nye t-shirt.

Maven er fin

Johanne er gravid, og derfor bulede maven flot under den seje nye t-shirt.

Johanne Schmidt-Nielsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Foto: Red Barnet

Oprindeligt var planen at lancere en sort t-shirt til voksne og en gul til børn.

Den plan er der dog blevet justeret lidt på.

I forbindelse med lanceringen af samarbejdet poserede Jesper Binzer til fotosession med Johanne Schmidt ikke kun i den sorte voksen-udgave, men såmænd også i en gul børne-t-shirt, der sad godt og stramt på ham.

Jesper Binzer og Johanne Schmidt-Nielsen
Jesper Binzer og Johanne Schmidt-Nielsen
Foto: Red Barnet

Kæmpe hit

Det blev et kæmpe hit og udløste en storm af henvendelser på Instagram om også at få trykt en gul t-shirt til de voksne.

Red Barnet lavede en afstemning, lyttede til resultatet, og nu kan voksne både købe en t-shirt i sort og gul.

Fed t-shirt

Den fine t-shirt koster 300 kr. og fås altså i sort og gul til voksne samt i gul til børn.

Trøjen kan købes i Red Barnets webshop: webshop.redbarnet.dk, og overskuddet for salget af t-shirten går altså til Red Barnets arbejde for udsatte børn i Danmark og ude i verden.

Læs mere om: