Danskerne har savnet Mary
Kronprinsesse Mary deltog tirsdag eftermiddag digitalt i et møde for ICPD25 højniveaukommission, som FN’s Befolkningsfond etablerede i 2020.
På grund af corona-situationen var et fysisk møde ikke muligt.
Kronprinsesse Mary til møde hjemme fra Amalienborg
Mary var med i mødet hjemme fra sit kontor i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, og på de sociale medier lagde kronprinsessen et billede ud af sig selv ved sin skærm.
Kommissionen, som Mary var til møde med, blev oprettet for at arbejde for at sikre, at kvinder og piger har den fornødne viden og de redskaber, der skal til for at sikre, at de kan bestemme over deres egen krop og dermed deres eget liv.
Mødet tirsdag fokuserede på arbejdet med at sikre, at enhver graviditet er ønsket, at enhver fødsel er sikker og at ingen udsættes for kønsbaseret vold eller skadelige skikke såsom pigeomskæring eller børneægteskaber. Det er store udfordringer, som kræver fokus, engagement, investering og en fælles stærk vilje.
Har savnet Mary
Da kronprinsesse Mary tirsdag trådte frem på sin digitale platform med nyt til danskerne, var det første gang i lang tid, at hun var i fokus med en af sine mærkesager.
Ud fra de ekstremt mange positive kommentarer på både kongehusets Facebook og Instagram er det tydeligt, at danskerne har savnet at høre nyt fra kronprinsesse Mary.
- Tak for Deres store indsats for rigtigt mange udsatte og sårbare, og for at være en inspiration, lyder det i en kommentar, mens et par andre fans skriver ”det er et stærkt og enormt vigtigt stykke arbejde, De udfører” og ”Fantastisk med fokus på at beskytte de sårbare kvinder i Verden” samt ”tak til kronprinsesse Mary, fordi hun med stor styrke og dygtighed kæmper for verdens piger og kvinder.
Moderne kvindeideal
En beundrer roser desuden kronprinsessen for at være et fantastisk forbillede for piger og unge kvinder
- Håber mange piger ser kronprinsessen som et moderne kvindeideal, som hviler i sig selv og udnytter sine evner/kompetencer og mulighed for tage medindflydelse på vores fælles verdens fremtid.