11. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Dejlig dag i Gilleleje: Frederik svingede ketsjeren med Michael og Mads Laudrup

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
For kronprins Frederik var det sjovt at være en tur i Gilleleje forleden sammen med Michael og Mads Laudrup i en helt særlig anledning.

Kronprins Frederik er ved at varme op til lørdagens EM-kamp i fodbold, og fredag var han på banen med Michael Laudrup i fanzonen Football Village på Ofelia Plads i København.

Kronprins Frederik og to gange Laudrup

Også Mads Laudrup, der sammen med sin far arbejder som henholdsvis vært og ekspert for Viaplay under EM-slutrunden, var på fodboldbanen i dag på Ofelia Plads.

Forleden nød kronprins Frederik også en dejlig dag sammen med Michael Laudrup og Mads Laudrup i Padelhuset i Gilleleje.

Frederik på banen i Gilleleje

Her spillede Frederik og Michael Laudrup og Mads Laudrup samt Gitte Haxen en god gang padel-tennis.

Ifølge det fine Instagram-opslag fra topkampen i Padelhuset Gilleleje stod hyggekampen mellem kronprins Frederik og Gitte Haxen på den ene side af nettet samt Michael og Mads Laudrup på den anden side af nettet.

BILLED-BLADET har af Padelhuset Gilleleje fået grønt lys til at bringe opslaget i forbindelse med denne artikel.

En rigtig klassekamp

- Tak for en klassekamp med fede dueller og fuld stemning, lyder teksten fra Instagram-opslaget hos Padelhuset Gilleleje.

Det var virkelig en dejlig dag i Gilleleje for Frederik og Michael og Mads Laudrup samt Gitte Haxen.

Mads Laudrup og Gitte Haxen er i øvrigt sammen blevet danske mestre i padel.

Hyggeligt sted

Padelhuset i Gilleleje er af mange regnet for Danmarks hyggeligste Padelhus, med sydlandsk charme og stemning

Padelhuset har fem indendørsbaner med syv meter til loftet samt omklædning og lækkert loungeområde hvor der serveres kolde drikke og meget andet.

Læs mere om: