16. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Det bliver stort: Dronning Margrethe omgivet af sine søstre i særlig anledning

Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Foto: Krestine Havemann
Det bliver en fantastisk oplevelse, når dronning Margrethe i rigtig godt selskab slår Amalienborg-dørene op for hele Danmark.

Der er en stor aften i vente på TV 2 søndag den 27. marts i bedste sendetid fra klokken 19.25.

Dronning Margrethe og hendes søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne Marie, tager imod de festklædte gæster, når de ankommer til dronningens private riddersal for at overvære showet "Palæerne danser" med sang, dans og musik.

Det melder TV 2 ud i kanalens omtale af programmet "Palæerne danser - Dronningen åbner Amalienborg".

Samtidig uddeles Dronning Ingrids Hæderslegat.

Natasja Crone er vært på den store tv-aften med kunst, kultur og kongelige profiler.

Margrethes store aften med Benedikte og Anne-Marie

De store riddersale på de fire palæer på Amalienborg er taget i brug til fire nye balletter, som offentligheden får glæde af, når de bliver vist på TV 2 den 27. marts.

Balletterne bliver opført i forbindelse med, at Dronning Ingrids Hæderslegat på 250.000 bliver uddelt for tiende og sidste gang.

Legatet er siden 2005 blevet uddelt hvert andet år til en ung talentfuld musiker og danser.

Dronning Ingrids døtre glæder sig

Når Amalienborg skal danne ramme om balletterne, bliver det med deltagelse af dronning Ingrids tre døtre dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, der alle har deltaget aktivt i planlægningen og opsætningen.

Tidligere vinder står for koreografi

De fire balletter bliver skabt til hver enkelt riddersal i de fire palæer på Amalienborg slot: Christian VII's Palæ, Christian VIII's Palæ, Frederik VIII´s Palæ, og Christian IX's Palæ.

Dansene koreograferes af Tobias Praetorius fra Den Kongelige Ballet, som modtog Dronning Ingrids Hæderslegat i 2020.

De medvirkende dansere vil også alle være tidligere modtagere af legatet.

Musikken til balletten er skrevet af komponist Karsten Fundal.

Faktisk var det Tobias Praetorius' egen idé at lave en ballet til Kongehuset som tak for legatet.

BILLED-BLADET er til stede

BILLED-BLADET er naturligvis på Amalienborg den særlige aften, når gæsterne ankommer til Christian 9.s palæ, som er dronningens palæ.

Læs mere om: