12. apr. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Frederik og Mary: Vi savner vores normale hverdag

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Ligesom alle andre danskere, så må kronprinsfamilien også få det bedste ud af påsken på en ny og anderledes måde. Den royale familie på Amalienborg glæder sig ligesom alle os andre til at få coronakrisen overstået.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og børnene prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine er i denne tid fast hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Her tilbringer kronprinsfamilien en noget anderledes påske, end de er vant til.

Kronprinsfamilien i tv

For et par uger siden medvirkede Mary og Frederik og børnene med et video-indslag i TV2-programmet ”Danmark står sammen”, og her sagde kronprins Frederik, at han og resten af familien ser frem til at få hverdagen tilbage.

Det kræver omstilling

- Vi savner alle sammen vores normale hverdag, lød det fra kronprinsen, og Mary supplerede.

Blandt andet med disse ord om tiden med coronakrise og ekstra meget tid hjemme.

- Det har krævet en vis omstilling af både børnene og forældre, lød det fra kronprinsessen, der også fortalte, at hun og Frederik taler en del med deres børn om den anderledes hverdag.

Stille og roligt

Nu tegner det dog så småt til, at skolerne i Danmark åbner op stille og roligt, og så bliver fjernundervisning måske i løbet af den næste tid afløst af normal undervisning i klasseværelset, omend eleverne bliver delt op i mindre grupper af sundhedsmæssige årsager.

Børnene går på Tranegårdskolen

Kronprinsparrets børn har i år gået i vinterskole i Verbier i Schweiz på Lemania-Verbier International School, men det forløb er slut, og Christian og Isabella samt tvillingerne Josephine og Vincent fortsætter deres skolegang på Tranegårdskolen nord for København.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb15-forsider.jpg
Foto: BILLED-BLADET

Læs mere om: