17. feb. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Her hviler prins Henrik nu

Prins Henrik ligger i Castrum Doloris i Christiansborgs slotskirke
Prins Henriks båre ligger i Christiansborgs Slotskirke Castrum Doloris
Foto: Martin Høien
På smukkeste vis ligger prins Henriks båre nu i Christiansborg Slotskirke, hvor familie, venner og mange andre danskere de næste par dage viser afdøde deres dybe respekt.

Prins Henriks båre er i Christiansborg Slotskirke på Castrum Doloris.

Dronning Margrethe og kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie var i formiddag på besøg i kirken for at se båren, som danskerne kan komme helt tæt på i dag lørdag samt søndag og mandag.

Christiansborg Slotskirke vil indtil bisættelsen være åbent for offentligheden i tidsrummet kl. 15.00-19.00 lørdag den 17. februar og mandag den 19. februar, mens der vil være åbent kl. 12.00-19.00 søndag den 18. februar.

Prins Henriks æresvagt

I Danmark er det en gammel tradition, at officerer står vagt ved Castrum Doloris-lejet, som prinsens kiste ligger på.

Officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet vil på skift stå æresvagt omkring prins Henriks båre. Hvert vagthold vil bestå af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør samt én næstkommanderende med rang af oberstløjtnant eller kommandørkaptajn. Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner, to kaptajner eller kaptajnløjtnanter og to premierløjtnanter.

En fast tradition i kongehuset

Castrum Doloris har siden 1600-tallet været en fast tradition i Kongehuset, hvor offentligheden har haft mulighed for at vise en sidste ære og tage afsked.

De næste dage vil i høj grad være præget af, at både danskerne i almindelighed og de nære venner af afdøde samt den nære familie tager afsked med prins Henrik.

Bisættelsen finder sted på tirsdag i Christiansborg Slotskirke fra klokken 11.00.

Du kan sende dine hilsner og varme tanker til dronningen og familien på BILLED-BLADETs særlige kondolence-side her

BILLED-BLADET sender direkte TV fra den historiske begivenhed med deltagelse af hele den kongelige familie.

Læs mere om: