24. dec. 2021
Af Marie Krakau

I Danmark og udlandet: Her skal den kongelige familie fejre jul

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/julefeejring.jpg
Foto: Hanne Juul og Birger Storm
Den danske kongelige familie skal fejre jul i både ind- og udland. Få hele overblikket over de kongelige juleplaner her.

Den kongelige familie har lagt hyggelige familieplaner for juleaften, der ikke kun kommer til at finde sted i Danmark.

Her får du et overblik over, hvor den kongelige familie fejrer jul i år:

Dronning Margrethe og kronprinsfamilien: Sammen i Aarhus

Dronningen skal som altid fejre jul på Marselisborg Slot i Aarhus. I år skal hun fejre julen sammen med kronprinsfamilien.

Sidste år skulle hele dronninge have fejret jul på Schackenborg med prinsefamilien, men syv dage før jul blev planerne ændret, og julefejringen flyttet til Marselisborg i Aarhus.

I år får dronning dejligt julebesøg af kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kronprinsfamilien fejrede sidste år juleaften hjemme i Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg. De gæder sig sikkert ekstra meget til dette år at holde jul hos farmor i Aarhus.

Lillejuleaften delte det danske kongehus nye dejlige billeder fra Marselisborg Slot, hvor oppyntnigen af årets juletræ var i fuld gang. På billederne overså dronninge Margrethe sit barnebarn prins Christian, der var i gang med hænge kugler på træets øverste grene. Også kronprinsparrets tre andre børn, Isabella, Josephine og Vincent sås i fuld gang med at få gjort træet klart til juleaften.

Det var kronprinsesse Mary, der havde taget de dejlige familiebilleder.

Prinsefamilien: Familiejul i Frankrig

Prins Joachim og prinsesse Marie skal dette år fejre en rigtig familiejul hjemme i Paris, hvor familien bor sammen med børnene prins Henrik og prinsesse Athena.

Også prins Nikolai bor for tiden i Paris, hvor han studerer, men han skal ikke fejre jul hos sin far og prinsesse Marie, men derimod med prins Felix og deres mor grevinde Alexandra.

Ifølge kongehuset skal prinsefamilien fejre jul sammen med prinsesse Maries familie.

Prinsefamilien sendte på kongehusets sociale medier en julehilsen fra Paris lillejuleaften. Med ønsket om en glædelig jul delte de tre nye billeder af familien.

Prins Nikolai og prins Felix: Julehygge med mor

Prins Nikolai og prins Felix gør som mange skilsmissebørn i julen, og fejrer hvertandet år jul hos mor og hvertandet år hos far. Sidste år holdt Nikolai og Felix jul på Marseliesborg Slot sammen med dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie, prins Henrik og prinsesse Athena.

I år skal prinserne altså fejre jul sammen med deres mor, grevinde Alexandra. Grevindens presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgren fortalte i slutningen af november, at grevinde Alexandra, prins Nikolai og prins Felix, sandsynligvis skulle fejre jul i London i England, hvor grevindens søster Martina bor. Yderligere restriktioner i forbindelse med covid-19 kunne dog sætte en kæp i hjulet for familiens planer om en jul i London, og medføre, at trekløveret i stedet ville holde jul hjemme i Danmark. Efter offenliggørelsen af deres planer om engelsk juleferie, har Storbritannien indført strengere indrejserestriktioner for danske rejsende.

Dermed kan det være, at familien har været tvunget til at ændre rejseplanerne og fejre jul i Danmark, hvor grevinde Alexandra bor i en lejlighed i det indre København.

Prinsesse Benedikte: Jul på slottet

Da prinsesse Benedikte i starten af december overværende en stemningsfuld julekoncert i Holmens Kirke i København, løftede hun sløret for, hvor hun skal fejre jul i år.

- Jeg skal holde jul hos min datter og svigersøn på Egeskov, fortalte prinsessen smilende.

Egeskov Slot på Fyn bliver dermed den smukke kulisse for prinsessens juleaften, som skal fejres i selskab med prinsesse Alexandra og hendes mand greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Det er anden gang, at prinsesse Benedikte fejrer jul på Egeskov Slot.

Det vides ikke, om Bendiktes to andre børn, prins Gustav og prinsesse Nathalie, der begge bor i Tyskland, kommer til Danmark for at fejre juleaften. Ej heller fortalte hun, om prinsesse Alexandra og greve Michaels børn fra tidligere ægteskaber fejrer jul på den fynske slot.

Læs mere om: