27. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I godt selskab til gallamiddag: Dronning Margrethe sad ved siden af norsk stjerneskuespiller

Dronning Margrethe og dronning Sonja
Dronning Margrethe og dronning Sonja
Foto: Ritzau/Scanpix
For dronning Margrethe var det skønt at være i Oslo, hvor Majestæten blev fejret i en helt speciel anledning til en fornem gallamiddag på Grand Hotel. Danmarks dronning var i godt selskab med Norges dronning Sonja, og så havde Margrethe ved sit bord til gallamiddagen en norsk stjerne ved sin side.

I anledning af at dronning Margrethe mandag eftermiddag ved et arrangement i Foreningen Nordens Hus i Oslo modtog Nordens Sprogpris, var Majestæten æresgæst samme aften til gallamiddag.

Dronning Margrethe i godt selskab til gallamiddag

Gallamiddagen, som dronning Margrethe ankom til i selskab med sin kongelige veninde dronning Sonja blev afholdt på det fornemme Grand Hotel blot et par hundrede meter fra det kongelige slot i den norske hovedstad.

På den fine aften var dronningen ikke blot i godt selskab med Norges dronning Sonja.

Dronning Margrethe kunne også nyde at være sammen med flere tidligere vindere af Nordens Sprogpris, heriblandt den danske skuespiller Sofie Gråbøl.

Sofie Gråbøl og Jakob Oftebro
Sofie Gråbøl og Jakob Oftebro
Foto: Ritzau/Scanpix

Havde norsk stjerne ved sin side

Og så havde dronningen ved sit bord selskab af Norges helt store stjerneskuespiller Jakob Oftebro, som selv har vundet sprogprisen.

Dronning Margrethe og Jakob Oftebro
Dronning Margrethe og Jakob Oftebro
Foto: Ritzau/Scanpix

Jakob Oftebro sad til højre for dronning Margrethe ved hovedbordet, hvor også dronning Sonja sad.

Læs mere om: