15. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik overrasker: Besøger EM-spillerne i Helsingør

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik mødte i dag op til EM-fodboldlandsholdets træning, og det har givet spillerne og trænerne et kæmpe boost.

Der var fint besøg her til formiddag i landsholdslejren, hvor EM-spillerne og træner Kasper Hjulmand kunne se kronprins Frederik møde op for vise sin støtte.

Kronprins Frederik talte med Hjulmand

Kronprins Frederik nåede at få en god snak med landstræner Kasper Hjulmand, assistenttræner Morten Wieghorst og målmandstræner Lars Høgh.

Frederik fik også hilst på spillerne.

Kronprinsparret i Parken

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var i Parken lørdag, hvor de så EM-kampen mellem Danmark og Finland.

De kongelige fans var dermed vidner til, at Danmarks stjernespiller Christian Eriksen kollapsede med hjertestop.

Heldigvis har Christian Eriksen det efter omstændighederne godt.

Frederik og kong Philippe til EM-kamp

Kronprins Frederik er i Parken igen på torsdag aften, når Danmark spiller en vigtig EM-kamp mod storfavoritterne fra Belgien, der får støtte i København af kong Philippe.

Læs mere om: