
Lyser op i mørket: Kongeparret og børnene nyder sammen med Margrethe juleaften i de smukkeste rammer

Kong Frederik og dronning Mary kunne sammen med deres børn kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine nyde at være til juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke på en skøn eftermiddag i København.
Efter den særlige gudstjeneste kørte kongeparret og deres børn tilbage til Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, hvor der er skruet helt op for den gode decemberstemning.
Kong Frederik og dronning Mary har pyntet godt op i stuerne i deres hjem, og i løbet af december har de fået god hjælp til det af deres børn.

Dronning Margrethe er med
Dronning Margrethe, som tidligere i dag var til juleaftensgudstjeneste i Fredensborg Slotskirke, er ifølge planen med i Amalienborg-palæet til en ægte familiefest med god mad og fine gaver.
Frederik VIII's Palæ ser fantastisk ud i aften, og kongeparrets hjem lyser flot op i det københavnske decembermørke.

Alle, der går over slotspladsen, kan nyde at få et lille glimt af den royale hygge på juleaften.

