29. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Markant afslutning på året: Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary tiltrækker sig stor opmærksomhed

Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary
Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Med et flot gallaportræt rundes markeringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum af. Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary står i den forbindelse stærkt i billedet.

Det er en gammel tradition, at der ved mærkedage i kongehuset offentliggøres nye portrætter, og som en afslutning på dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæumsår har man offentliggjort to nye gallaportrætter.

Det ene af portrætterne er med Majestæten omgivet af prins Joachim og kronprins Frederik samt svigerdøtrene prinsesse Marie og kronprinsesse Mary.

Gallaportrætterne er skabt af fotograf Per Morten Abrahamsen i Riddersalen i Christian IX’s Palæ på Amalienborg, og Marie og Mary tiltrækker sig stor opmærksomhed på et af de to billeder.

Mary er gudesmuk og Marie er bedårende

Det kan man se i kommentarerne til opslaget med jubilæumsportrætterne på kongehusets Instagramprofil og Facebook.

– Kronprinsesse Mary er som altid elegant, lyder det fra en beundrer, mens et par andre roser kronprinsessens kjole og skriver “Marys kjole er gudesmuk” samt “jeg ELSKER den kjole Mary har på”.

Også prinsesse Marie og hendes kjole får fine ord med på vejen.

– Prinsesse Marie er så smuk i den gule kjole, kommer det fra en fan, mens endnu en beundrer skriver “wow! Så smuk prinsesse Marie, hun er bedårende I gult.”

Dronning Margrethe fremhæves også af flere, og en begejstret kvinde skriver følgende i en kommentar på Instagram: “smukkeste kjole Dronning Margrethe bærer”.

Læs mere om: