Populær Joachim: Godt at han mærker varmen fra Danmark

Der er sket meget i prins Joachims liv det seneste halve år.
Prinsen og hans familie har for alvor etableret sig i den franske hovedstad Paris.
Og så har Joachim oplevet store helbredsmæssige udfordringer efter at være blevet opereret for en blodprop i hjernen.

Alvorlig Mary: Det er så vigtigt
Krævende tid for prins Joachim
Oveni alt dette har prins Joachim også taget hul på et helt nyt og krævende job som Forsvarsattaché på den danske ambassade i Frankrigs hovedstad.

Dronning Margrethe til et brag af en lukket fødselsdagsfest
Overraskende interview
Søndag for otte dage siden fortalte en ærlig prins Joachim om sin nye situation i et interview med DR’s Stéphanie Surrugue.
Det forfriskende ærlige interview har gjort et stort indtryk på mange danskere, og det har i høj grad bidraget til Joachims popularitet blandt danskerne.

Madeleine får støtte af Hollywood-stjerne
Stor sympati
Prins Joachim fortalte i interviewet, hvordan han og familien havde klaret sig gennem den svære tid efter hans blodprop, og så kom han også i interviewet til DR-programmet 21 Søndag ind på sin nye hverdag med et krævende kontorjob.
På kongehusets digitale platforme er der kommet mange sympati-tilkendegivelser ind til prinsen, der roses og vises stor respekt.
Først og fremmest er danskerne glade for at se, at prins Joachim har det godt igen.
Joachim i bedring
- Skønt at se Hans Kongelige Højhed i så fin form efter den frygtelige hændelse i sommer. Ønsker alt godt til hele familien, lyder det i en kommentar, mens en anden skriver ”dejligt at se prins Joachim er i bedring”.
Varme fra danskerne
- Det var rigtig dejligt at se prins Joachim helt afslappet og nede på jorden, dejligt at se at han er helt i orden igen og at han tilsyneladende har fundet sig godt til rette i sit nye job og hviler i sig selv, lyder det i endnu en af de mange støttende kommentarer, og en meget dækkende kommentar sætter endelig fokus på danskernes forhold til prinsen med disse ord: Godt han mærkede varmen fra Danmark.