11. jan. 2023
Af Christinna Braun

Altafgørende møde om kong Konstantins begravelse

Kong Konstantin. 
Kong Konstantin.
Foto: Hanne Juul
Dronning Anne-Maries mand, kong Konstantin, er død.

Den triste nyhed kom tirsdag den 10. januar, efter den 82-årige Konstantin havde været indlagt i flere dage i kritisk tilstand efter et stroke.

Kong Konstantin blev i 1964 konge i Grækenland, men få år senere tog militæret magten ved et kup. Efter et mislykket modkup flygtede han og dronning Anne-Marie til først Rom, siden Danmark og London, hvor de levede i eksil i over 40 år.

I 2013 vendte kong Konstantin og dronning Anne-Marie tilbage til Grækenland, hvor Konstantin også lukkede sine øjne for sidste gang.

Se kong Konstantins liv i billeder herunder:

Selvom det er årtier siden, kong Konstantin har været konge af funktion, har han og familien ret og lov til at beholde deres kongelige titler.

Læs mere om det herunder.

Men hvordan skal en konge, der ikke længere er konge, begraves?

Det skal et tværministerielt møde på Maximos-paladset i Grækenland onsdag morgen rode bod på.

Det skriver græsk CNN.

Ifølge mediet har familien informeret om deres ønsker til begravelsen, bl.a. at kong Konstantin bliver begravet ved Tatoi, hvor også Konstantins mor, dronning Frederika, er begravet, og at det bliver en statsmandsbegravelse. Det sidstnævnte ønsker virker regeringen dog ikke til at foretrække, skriver mediet.

På mødet skal der ifølge græsk CNN også drøftes muligheden for, at begravelsen skal holdes for offentlig regning.

Begravelsen vil muligvis blive holdt i Mitropoliskirken i Athen, hvor kong Konstantin og dronning Anne-Marie samt parrets yngste søn og svigerdatter, prins Philippos og prinsesse Nina, blev viet.

Læs mere om: