Alvorlig kronprinsesse Victoria på Haga Slott: Vi har et problem!
Sveriges kronprinsesse Victoria har midt i en tid med coronakrise via videolink deltaget i konferencen ”Agenda 2030 – bæredygtig omstilling på videnskabeligt grundlag”.
Konferencen satte fokus på de store udfordringer, vi står overfor lige nu samt vigtigheden af at få gjort noget ved FN’s mål for global bæredygtig udvikling over de næste år.
Kronprinsesse Victoria var hjemme
Kronprinsesse Victoria holdt på konferencen en tale via video fra Haga slott.
I sin tale sagde Victoria blandt andet, at man i denne krise ser, hvor vigtigt det er at samarbejde, men at vi samtidig har meget at gøre for at forbedre forholdene på vores planet.
Problemet skal løses
- Vi har et problem – som skal løses, sagde kronprinsesse Victoria i den forbindelse og rettede derefter fokus mod de voldsomme miljøproblemer, vi kæmper med i disse år.
Kronprinsessen talte specifikt om havmiljøet, som hun gennem flere år har interesseret sig brændende for.
Voksede op ved havet
- Præcis som mange andre i vores land, har jeg haft fornøjelsen at vokse op ved havet. Og det har nok betydet, at jeg er blevet stærkt engageret i havmiljø-området, lød det fra Victoria i talen, som hun rundede stærkt af.
Lang vej endnu
- Der er lang vej til, at vi har nået de globale mål. Men præcis som med coronavirus, så er dette et problem, som skal løses. Der findes helt enkelt ikke et alternativ.