8. jun. 2023
Af Christinna Braun

Bryllupsbillederne vi aldrig før har set: Prinsesse Madeleine deler helt private billeder på 10-års bryllupsdagen

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
Foto: Lars H. Laursen
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill kan den 8. juni fejre 10-års bryllupsdag.

Det var en skøn junidag, da Sveriges prinsesse Madeleine for præcis 10 år siden den 8. juni sagde ja til sin elskede Chris O’Neill.

Parret blev viet i Slottskyrkan i Stockholm, og den efterfølgende bryllupsmiddag og fest blev holdt på Drottningsholms Slott.

Bryllupsrejsen gik til øgruppen Seychellerne i Det Indiske Ocean.

På 10-års dagen for det smukke bryllup har prinsesse Madeleine delt en række private billeder, som ikke før har været vist.

”Et gensyn med nogle af de private øjeblikke, som jeg værdsætter, fra vores bryllup for ti år siden i dag,” skriver prinsesse Madeleine på sin Instagramprofil og afslutter med et rødt hjerte.

Se billederne herunder.

Siden brylluppet for 10 år siden har prinsesse Madeleine og Chris O’Neill udvidet familien med tre børn, prinsesse Leonore, 9, prins Nicolas, som fylder otte den 15. juni, og prinsesse Adrienne på fem år.

Familien har boet i London og siden 2018 i den amerikanske stat Florida, men til sommer skifter de luksusvillaen i USA ud med en lejlighed i Stockholm.

Læs mere om: