27. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nyt fra hoffet: Sådan går det for Madeleines mand i USA

Prinsesse Madeleine og Chris O´Neill
Prinsesse Madeleine og Chris O´Neill
Foto: Suvad Mrkonjic/Ritzau Scanpix
For prinsesse Madeleines ægtefælle Chris O’Neill er der mange udfordringer som forretningsmand med base i USA.

Svenske prinsesse Madeleines mand Chris O’Neill har fuld fart på karrieren, der byder så både op- og nedture.

Chris O’Neills karriere som iværksætter og forretningsmand har været hårdt arbejde, og ifølge det svenske medie Expressen viser dokumenter, at to af hans selskaber, Wilton Partners LLC stifte i 2008 og Warwick Partners LLC stiftet 2014, er blevet lukket.

Madeleine og Chris O´Neill har travlt i Florida

Ifølge myndighederne i Florida i USA, hvor Chris bor med prinsesse Madeleine og parrets tre børn Leonore, Adrienne og Nicolas, er begge selskaber eller virksomheder blevet lukket ned siden februar 2020.

Chris O'Neill er dog stadig i fuld gang med to andre selskaber, Wilton Payments LLC og Belgravia Investment LLC.

Expressen fortæller, at de fire omtalte selskabers adresse er et advokatkontor i Palm Beach, Florida.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor disse ændringer i løbet af 2020 har fundet sted.

Kommentar fra kongehuset

Kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren har kommenteret de nye informationer.

– Hr. O’Neill har en række forskellige selskaber, siger Thorgren og understreger, at de udnyttes i investeringsøjemed, og når der ikke er behov for dem længere, så lukkes de.

Det er helt normal forretningsgang.

Margareta Thorgren fortæller desuden, at i denne proces er det helt efter bogen, at Chris O’Neills rolle eller funktion i selskaberne ændres eller helt ophører.

Disse ændringer har dog ingen indflydelse på hans aktier i virksomhederne.

Chris fortæller om sit arbejde

Chris har tidligere til mediet King Magazine talt om sit arbejde.

- Fokus ligger på at gøre en tjeneste tilgængelig, som giver vores amerikanske samarbejdspartnere forretningsmuligheder på den anden side af Atlanten: Det drejer sig om store amerikanske banker, som vi hjælper med at finde kunder, lyder det fra Chris O’Neill, der understreger, at hans branche er vanskelig at navigere i, og bedst som man tror, at man har styr på alt, så kan markedet ændre sig fuldstændigt.

- Når du har lavet dette tilstrækkeligt længe, udvikler du et instinkt, og jeg antager, at de, som handler bedst, er dem, som har udviklet det bedste instinkt, siger O’Neill.

Læs mere om: