Annonce
16. dec. 2025
Af Malan Joensen

Denne dag er den mest sandsynlige for en kongelig forlovelse

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Når forlovelser i den nærmeste kongefamilie skal offentliggøres her til lands, viser de seneste års eksempler, at det især sker én bestemt dag.

Det er selvfølgelig altid en helt særlig dag, når der offentliggøres forlovelser i inderkredsen af det danske kongehus.

Ofte har man kunne fornemme bryllupsklokkerne lidt tid i forvejen, men når det først er blevet officielt på statsråd og efterfølgende pressemøde, strømmer det ind med lykønskninger og bryllupsfeberen begynder så småt at brede sig landet over.

Dykker man ned i de seneste forlovelser i det danske kongehus og ser nærmere på, hvornår sådan én for det meste offentliggøres, så viser der sig en klar tendens.

Det er nemlig for stort set alles vedkommende sket dagen efter Folketingets åbning i oktober måned.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Både dronning Margrethe, kronprins Frederik og en af prins Joachims offentliggørelser af forlovelser er sket i forbindelse med statsråd og efterfølgende pressemøde den pågældende dag i begyndelsen af oktober.

Annonce

I 1966 åbnede Folketinget den 4. oktober, og der var statsråd med offentliggørelse af forlovelsen mellem daværende tronfølger prinsesse Margrethe og grev Henri de Laborde de Monpezat den 5. oktober.

(artiklen fortsætter under faktaboksen)

Fakta

Hvad er statsråd?

Statsrådet består af monarken, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Det er monarken eller hans stedfortræder, der leder statsrådet.

Forfatter og kongelig ekspert Jon Bloch Skipper forklarede i 2023 i BILLED-BLADET blandt andet således om arbejdet:

"Statsrådet er det organ i statsstyret, hvor lovene, som Folketinget har vedtaget, underskrives, og hvor de vigtigste regeringsanliggender behandles. Statsrådet afholdes normalt i Statsrådssalen på Christiansborg Slot efter behov, men for tiden ca. seks gange om året. Som sine forgængere har dronning Margrethe i hele sin regeringstid værnet om statsrådet som et fortroligt og hermetisk lukket rum. Kun i sjældne tilfælde har hun givet en fotograf lov til at tage billeder før, under eller efter et statsråd. Det skete f.eks. ved daværende prins Christians første statsråd den 14. november 2023, hvor han underskrev en højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven".

I forbindelse med at Christian blev kronprins i 2024 indtrådte han som medlem af statsrådet.

 

I 2003 åbnede Folketinget den 7. oktober, og der var statsråd med offentliggørelse af forlovelsen mellem daværende kronprins Frederik og Mary Donaldson dagen efter den 8. oktober.

Annonce

I 2007 åbnede Folketinget den 2. oktober, og prins Joachim og daværende Marie Cavalliers forlovelse blev offentliggjort efter statsrådet den følgende dag 3. oktober.

Undtagelsen er tilbage i 1995, da prins Joachim blev forlovet med daværende Alexandra Manley.

De offentliggjorde den lykkelige nyhed 31. maj 1995 og blev gift den 18. november samme år.

Mere om: