6. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nu taler Landin om at stoppe på landsholdet

Niklas Landin
Niklas Landin
Foto: Birger Storm
For håndboldhelten Niklas Landin kører karrieren bedre end nogensinde. Alligevel taler han nu om at stoppe karrieren på landsholdet.

Danmarks store håndboldstjerne, målmanden Niklas Landin, er en lykkelig mand hjemme i sin tyske storklub THW Kiel, hvor alt kører på skinner.

Også på landsholdet er der masser at glæde sig over, efter det blev til VM-guld i Egypten i januar.

Niklas elsker Liv og børnene

Og så er der naturligvis som det allervigtigste den private del af tilværelsen, som Niklas og hans kone og børn har fint styr på i deres hjem i Nordtyskland.

Niklas nyder virkelig livet hjemme hos fru Liv og deres to børn Pelle og Silje på seks og tre år.

Stopper på landsholdet

Til december fylder Niklas Landin 33 år, og nu taler han om at stoppe på landsholdet.

Det vil ifølge Niklas ske, når han har nået yderligere to sportslige mål.

Det fortæller han om i et større interview i tyske Stuttgarter Nachrichten.

- Der er to titler, jeg endnu ikke har vundet sammen med min bror Magnus, og det er EM-titlen og OL-guld. Efter det trækker jeg mig tilbage, siger Landin til Stuttgarter Nachrichten.

Niklas og Magnus Landin
Niklas og Magnus Landin
Foto: Aller Foto

Kontrakt til 2025

Niklas’ lillebror Magnus, 25, har været med til at vinde VM-guld i 2019 og 2021, men har ikke vundet EM og OL som storebror.

Hvis Niklas sammen med Magnus vinder OL i år og EM næste år, er det altså slut med landsholdet.

Niklas Landin vil dog fortsætte med at vogte målet i den tyske klub THW Kiel, som han netop har forlænget sin kontrakt med til 2025.

Læs mere om: