26. mar. 2023
Af Majken Munk

Nybyggerne-par jubler: Efter ti år som sjælevenner skal Ida og Mads endelig giftes

Mads Taiki og Ida Holm
Mads Taiki og Ida Holm
Foto: Jesper Sunesen
I 2019 jublede Mads Taiki og Ida Holm over, at de vandt ”Nybyggerne”. Nu kan parret endnu en gang juble.

Der er sket meget, siden Mads Taiki og Ida Holm vandt TV 2-programmet ”Nybyggerne” i 2019.

Siden har de solgt huset, som de vandt i programmet.

Parret har også købt og renoveret et hus, ligesom at de også har fået sønnen Kai.

Nu kan de juble over endnu en stor nyhed. For parret er blevet forlovet.

Det afslører Ida Holm i et opslag på Instagram, hvor hun også deler et par billeder.

Det smukke frieri skete på dagen, hvor parret kunne fejre ti år sammen som kærester og sjælevenner, som hun selv beskriver det.

Mærkedagen benyttede Mads Taiki nemlig til at fri.

Ida Holm beskriver, at han gav hende et japansk hankostempel med tegnene Holm Taiki, som er en kombination af deres efternavne.

Om det er også bliver deres officielle efternavne, når de engang skal giftes, må tiden vise.

Samtidig deler hun et skønt parbillede efterfulgt af et billede af det omtalte stempel.

I sommer 2021 blev parret forældre for første gang til sønnen Kai.

Parret driver virksomheden Taisho sammen.

Læs mere om: