5. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Øger sikkerheden: Kronprinsparret og dronningen må følge med tiden

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og dronning Margrethe
Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der stilles større og større krav til kongehuset og den kongelige familie. For dronning Margrethe og kronprinsparret samt resten af kongehuset som institution gælder det i disse år på mange områder om at følge med tiden.

Kongehuset har netop offentliggjort årsrapporten for kongehusets virksomhed 2021, og det var et helt specielt år.

Året var fortsat meget påvirket af coronasituationen, hvilket betød, at en række planlagte arrangementer eller begivenheder måtte aflyses eller udskydes.

Dronningen og den kongelige familie havde et godt år

Dette ændrer dog ikke ved, at 2021 heldigvis også var et år, hvor mange begivenheder kunne gennemføres, og det er bestemt optimisme, der præger hofmarskal Kim Kristensens forord i rapporten.

I kongehusets årsrapport slås det desuden fast, at it fylder mere og mere ligesom på enhver anden danske arbejdsplads.

Det skaber nye og større krav til it-sikkerhed, så man kan forsvare sig mod for eksempel cyberangreb.

Vigtigt med sikkerhed

It bliver således en mere og mere nødvendig og integreret del af arbejdet og dagligdagen i Kongehuset.

Det omtales således i rapporten:

“I 2021 havde Kongehuset fokus på at forbedre mulighederne for at arbejde digitalt blandt andet ved at øge internetkapaciteten, udbygge adgangen til WiFi og udbrede brugen af mobile enheder som for eksempel bærbare pc’er og mobiltelefoner. Samtidig gennemførte Kongehuset i 2021 et markant løft af it-sikkerheden i samarbejde med Kongehusets it-driftsleverandør.”

Flere nye tiltag

2021 bød også på en række nye tiltag i kongehusets organisation.

Kongehuset vedtog blandt andet en omfattende handlingsplan, som skal gøre hoffet mere bæredygtigt, og som påvirker samtlige medarbejderes måde at arbejde på.

På denne måde følger kongehusets med tiden, hvilket er væsentligt for institutionen.

Læs mere om: