5. aug. 2013
Af af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Hertuginde Catherine køber amme-venlige kjoler

Hertuginde Catherine af Cambridge
Hertuginde Catherine af Cambridge.
Foto: AOP
Det er højst sandsynligt, at hertuginde Catherine har valgt selv at amme sin lille søn prins George, når man ser på hendes valg af kjoler.

Der har været spekuleret vidt og bredt omkring muligheden for, at Catherine, Hertuginden af Cambridge selv ville amme sit første barn prins George, der blev født sidste uge. Den nybagte mor blev således fotograferet i en amme-venlig kjole, da hun sidste uge forlod Kensington Palace med sin lille søn, og derfor er det mere end sandsynligt, at hun selv ammer sit barn.

Ifølge Daily Mail blev hertuginde Catherine spottet i en kjole af modellen Blossom Knot Front Lavender Dress fra vente-mærket Seraphine til en værdi af 430 kroner, som er blevet designet til at være funktionel i forhold til nybagte mødres amning. Ejeren af mærket Cecile Renaud har bekræftet, at hertuginden har købt et vist antal kjoler fra kollektionen.

- Kate har bestilt et par af vores amme-venlige modeller, sagde hun ifølge avisen.

LÆS OGSÅ:

Det ser ud til, at hertuginde Catherines garderobe efter graviditeten er blevet lige så populær, som hendes ventekjoler var det. Ifølge hjemmesiden så er kjolen nu allerede udsolgt i webshoppen, og har en fire ugers venteliste. Hertuginden fødte sit første barn sidste uge, da prins George kom til verden den 22. juli kl. 17:24 dansk tid.

Den efterfølgende dag trådte den nybagte mor og hendes strålende ægtemand prins William ud til fotograferne uden for fødeafdelingen Lindo Wing på St. Mary’s Hospital i London, hvor de havde taget imod deres søn dagen før. Parret satte derefter kurs mod Kensington Palace, før de næste dag tog hjem til hertuginde Catherines forældres hjem i Bucklebury i Berkshire.

Tilbringer tid sammen

Her forventes det, at den lille familie skal opholde sig nogle uger, for prins William holder lige nu barselsorlov fra sit arbejde som redningspilot hos RAF, og det forventes desuden, at hans hustru og barn vil forblive i forældrenes hjem, efter han er vendt tilbage til jobbet i det nordlige Wales. Ifølge det britiske hof ser parret frem til en privat tid sammen som enhver anden familie.

- De vil bare lære deres søn at kende, lød det ifølge Daily Mail.

LÆS OGSÅ:

Parret skal efter sigende være meget nærværende forældre for deres første barn, og vil ikke overlade ham til barnepiger. Ifølge en talsmand fra hoffet så har de nybagte forældre ikke behov for yderligere hjælp.

- De har begge familier, som vil tage sig vældigt godt af dette barn, lyder det.

Det forventes, at prins George vil blive døbt senere på året.

Læs mere om: