melodi grand prix

Alle artikler om melodi grand prix

- DR

Om Melodi Grand Prix

 

Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Deltagerlandene stiller med hver sin sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i Melodi Grand Prix finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer en national jury. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af Melodi Grand Prix, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års Melodi Grand Prix, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes Melodi Grand Prix kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale til Melodi Grand Prix, og siden 2008 har Melodi Grnad Prix bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende Melodi Grand Prix finale. StorbritannienItalienSpanienTyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2010, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i Melodi Grand Prix finalen.

2005 afholdtes showet Congratulations i ForumKøbenhavn, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand.