Dag for dag: Sådan gik kronprinsesse Marys rejse til Etiopien

Foto: Hanne Juul i Etiopien
I tre dage var den danske kronprinsesse Mary i Etiopien sammen med handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

Mandag ankom kronprinsesse Mary til Etiopien, hvor hun sammen med handels- og udviklingsminister Mogens Jensen skulle sætte fokus på kvinders sundhed og rettigheder i humanitære krisesituationer og på omskæring af kvinder.

LÆS ARTIKLEN: Kronprinsse Mary er landet i Etiopien

Allerede samme dag var hun og Mogens Jensen på opgave, hvor de besøgte flygtningelejren Tierkidi nær Sydsudans grænse.

LÆS OGSÅ: Modtaget med sang i flygtningelejr

Det var kvinder og børn i humanitære krisesituationer, der var på dagsordenen i mødet med flygtninge. Og små flygtningebørn i lejren sørgede for, at Mary med det samme følte sig velkommen.

SE VIDEOEN: Marys rørende møde med Sydsudans flygtningebørn

Travl og varm tirsdag

Tirsdag morgen fløj kronprinsesse Mary fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa til den nordøstligste del af landet, Afar-regionen.

I en landsby i Afambo-distriktet mødtes kronprinsessen og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen med lokale ledere og kvinder for at drøfte et par af regionens største problemer.

Omskæring af piger og børneægteskaber var på dagsordenen ved bymødet, der fandt sted i skyggen under et stort træ på en dag med 40 graders varme.

LÆS MERE FRA BESØGET HER: Mary i lille landsby til store snakke

Især en lokal pigeklub bestående af teenagere fra en landsby i det nordøstlige Etiopien imponerede kronprinsesse Mary og minister Mogens Jensen. Pigerne, der selv er omskåret, vil ikke lade deres egne døtre omskære, og de vil ikke lade sig gifte bort i en tidlig alder.

SE VIDEOEN: Mary imponeret af teenagepiger i Etiopien

Tid til at danse onsdag

Onsdag fik kronprinsesse Mary en flot modtagelse, da hun ankom til et beskyttet hjem for voldsramte kvinder i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary besøgte med voldsramte kvinder i Addis Ababa

Trods den alvorlige sammenhæng var der tid til at danse.

SE VIDEOEN: Mary danser på etiopisk

Turen gik også forbi kvindehospitalet, Hamlin Fistula Hospitalet, hvor kronprinsesse Mary besøgte en syg kvinde og hendes lille søn.  

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary på sygebesøg

Inden kronprinsessen og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen gik stuegang på hospitalet, fik de også kigget indenfor i skofabrikken hos Addis Ababa-firmaet SoleRebels.

Formålet med besøget ved SoleRebels var at få hilst på den kvindelige etiopiske entreprenør Bethlehem Tilahun Alemu, der har fået stor succes med sin bæredygtige skoproduktion.

SE OGSÅ: Video fra skofabrikken og hospitalet

Senere onsdag var kronprinsesse Mary gæst hos den 91-årige australske læge dr. Catherine Hamlin, der viste sin tidligere landsmand rundt på sit berømte hospital i Addis Ababa.

SE VIDEOEN: Mary hånd i hånd med levende legende i Etiopien

Den sidste arbejdsdag af Marys tre i Etiopien blev rundet af med aftenreception hos den danske ambassadør.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden